Find os på

 

IMG_1054

 

Vi er super opdateret på facebook:

facebook.com/svenstrupsamraad

Her kan du blandt andet se seneste referat fra bestyrelsesmøde den 6. april 2016 samt opslag omkring Skippermarked 2016!

Husk at like os på facebook, således vil du være opdateret med, hvad der sker i dit lokalsamfund.

Vi vil så gerne nå ud til jer alle.

Politikerne svigtede Svenstrup

Svenstrup Samråd har i lang tid kæmpet for en tunnel i forbindelse med nedlæggelsen af bommene ved jenbanen. Samrådet har kontaktet alle mulige nordjyske kommunal- og landspolitikere for at påvirke beslutningen. Det skal siges, at de fleste politikere var mere interesserede i partipolitikken med “timemodellen” end at se det uæstetiske i en broløsning i Svenstrup. De fleste kunne dog udmærket se, at dette kæmpe bygningsværk ville skæmme byen i generationer frem. De mente dog, at det skulle være Kommunen, der skulle bære merprisen for en tunnel. Ved Folketingets 2. behandling havde Enhedslisten og Dansk Folkeparti lavet et ændringsforslag til fordel for tunnelløsningen ( Henning Hyllested EL kaldte i Folketinget broløsningen i Svenstrup direkte for “øjebæ” ). Ændringsforslaget blev forkastet af alle de andre partier, og broløsningen vedtaget på 3. behandlingen. Vi må nu se i øjnene, at kræfterne er spildte, og vi vil i løbet af kort tid se gravemaskinerne kørt i stilling til udførelsen af dette “øjebæ” for generationer frem. Der vil formentlig ikke være nogen af vore politikere, der vil promovere sig selv ved at være med til at tage “første spadestik” ejheller markere sig ved “indvielsen”, for de kan umuligt være stolte over denne nye “Sukkenes Bro”. Svenstrup er i det hele taget taber omkring “timemodellen”, da byen samtidig mister Intercity-togene og må affinde sig med at nøjes med nærbanen mellem Lindholm og Skørping, alle andre tog kører forbi Svenstrup Station uden at standse. Vi afventer med bekymring Banedanmarks næste tiltag, hvor banen skal opgraderes til 200km./t.

  1. Vigtigt: Se “Svenstrup By” linket videre til Vejgruppen